Personkarakteristik af Lisa

Lisa er en mor, som kæmper for at være den bedste mor for sine børn. Hun vil gøre alt for at hendes børn og mand har det godt. Og da det hele pludselig krakelere med sønnen Gustavs død, falder Lisa psykisk. Men sådan er Lisa ikke, hun gemmer sig bag facaden og gemmer sig bag sit arbejde som præst. Hun som er præst og elsket af hele hvium, kan pludselig ikke hjælpe andre og slet ikke søge hjælp hos andre. Derfor gemmer hun sig bag facaden og virker for alle andre normal, og virker som den hjertevarme præst hun altid har været. Hun hjælper byens folk og giver ikke op på noget tidspunkt. 
Lisa giver heller ikke op på den prædieken hun skal lave til Gustavs begravelse, hun vil ikke bede nogle kollegaer om at lave den for hende, hun vil selv være præst til hendes egen søns begravelse, hvilket er meget stædigt. Til begravelsen gemmer hun sig også, og virker for kirkegængerene som den præst hun altid har været, men dog uden et smil på læben. Hun har stadig klare øjne og fortæller prædieken som en godnat historie til hendes lille søn som ikke fortjente en så tidlig død.
Lisa er gift med Frederik og de har Marie, Gustav sammen.

Karakteristik af Dot. s. 95-103

• Dot Grotrheim, er hendes fulde navn. Hun mener at navnet "Grotr" betyder huset af sten.

 Dot er mor til Lisas mand, Frederik.

Birgitte kender ikke Dot så godt, men hun kan huske, at de mødtes til en sammenkomst

af en slags, for femten år siden. Der inviterede Dot hende hjem  i hendes lejlighed på

Dalgas Avenue i Århus. Dengang var Dot en spirrevip, men nu har hun ikke noget job, da hun ved et fald ned af en trappe, er blevet invalid pensionist. Men hun er tidligere gymnasielære.

Dengang syntes Dot at Lisas ønske om at blive præst, var tåbeligt.

Dot bliver beskrevet som en 'dårlig' mor, da hun aldrig kom til nogle arrangementer, og fx bare sendte checks, når Lisas børn have fødselsdag.

Men i dag var hun altså dukket op til begravelsen.

Til begravelsen bliver Dot beskrevet med lange tynde ben, stærke hænder og lette ankler.

Hun har en blomme-farvet spadseredragt og en hat på. 

Hurtig karakteristik.

Hurtig karakteristik af Dot Grotrheim:

Dot Grotrheim, er Frederiks mor. Hun er en høj, spinkel/tynd dame, og virker meget fin på den. Hun virker som en der kun forlanger det bedste, og for eksempel på at hun er fin og kun vil have det bedste: Da hun træder ind i kirken er hun klædt i mørkt blommefarvet spadseredragt, blommefarvede ruskindssko, og en blommefarvet ruskindsbøllehat med meget bred skygge. Der er kun siddepladser tilbage, og det kan hun altså ikke leve med. Derfor bliver Hans-Morten nød til at gå ned til hende og tilbyde hans plads, hvorefter han må sætte sig på pladsen hun ikke vil have. Hun bor i en lejlighed på Dalgas Avenue i Århus, og hun besøger aldrig Hvirum – men lige denne gang var åbenbart en undtagelse da Gustav er død. Hun var førhen gymnasielærer, og har undervist i dansk på katedralskolen. Hendes navn betyder ”hus af sten”. Hun drikker lidt.

Lea.

Dot Grotrheim - Simone og Bodil

Dot Grotrheim, navnet betyder huset af sten. Hun er en lille spirrevip med store øjne. Hendes ben er tynde som tændstikker og man skulle næsten tro at hun kunne knækkes så let som ingenting. Hun er ikke en person som man forventer bander, men det gør hun.

Hun var invalidepensionist efter at have brækket ryggen efter et fald ned ad en trappe. Førhen var hun gymnasielærer på katedralskolen og underviste i dansk i mange år.

Hun besøger aldrig Hvium og er ikke så god til børn, dog sender hun altid brev, med 100 kroner, til Lisa til jul og fødselsdage.

Hun er klædt i en mørk blommefarvet spadseredragt, blommefarvet ruskindsbøllehat, med bred skygge, blommefarvet ruskindssko og solbriller.

Hun er Frederiks mor. Lisa mødte hende for 15 år siden til en sammenkomst af en slags.

Marie - Det første jeg tænker på – Karakteristik af Dot

Dot er en kvinde. Hun er Frederiks mor. Hun har store øjne og tynde ben. Hendes navn er Dot Grotr, og betyder ”huset af sten”. Hun har en mørk blomsterfarvet spadserdragt på, blomsterfarvede ruskindssko og blomsterfarvet ruskindssbøllehat med meget bred skygge samt solbriller. Hun har været gymnasielærer, og undervist på Katedralskolen i dansk i mange år, men på grund af et fald hvor hun brækkede ryggen, blev hun invalidepensionist.
Der er lidt som om at Dot ikke rigtig har megen kontakt til familien, fordi hun ikke har forstand på børn og den slags. Derfor sender hun bare en lille check på 100 kr. så Lisa kan planlægge et eller andet til børnene.
Det kommer til udtryk i tekststykket, at Dot måske er lidt en ”fin” type, uden at være det. Hun bor i en lejlighed i Dalgas Avenue i Århus. Der er beskidt i hendes vindueskarme og hun har en helt bestemt sofa også. En londonsofa og et ottebenet rundt sofabord.
Hun servere mad som fernet branca, bitter te, indtørret solbærmarmelade og hårdt ristet brød. Da hun vil finde en plads, er det heller ikke godt nok med en siddeplade, så hun ender med at gå med Hans-Morten op til hans plads.

Jeg tænker måske at hende her Dot er fra Hippie-tiden, hvor man gik meget i pangfarver og specielt blomster.
Ud fra Birgittes synsvinkel virker det til at hun er lidt af en fanatiker, der sidder og underholder sig selv med hjemmesnedkererede sproghistoriske teorier. Hun finder alle mulige måder at inddrage hendes navn på.
Ord som gør at hun virker til at være lidt mere end andre: Hun smyger sin lille, tørre, elegante skikkelse ind på plads. Hatten tager hun ikke af, og alle andre i kirken kan se den under hele begravelsen.
Citater der får hende til at lyde lidt skrap i munden: Idiotisk idé, for fanden, indskrænkende folkefærd, det er en erhvervssygdom, snæversyn, kuldegysninger ved tanken om de danske præstegårde, skorstenene hvor de Grundtvigske prutter stiger op. (Hun har ingen respekt for kirken).

Det kommer ikke rigtigt til udtryk hvordan Dot har det i kirken, men hun føler sig stadig lidt hævet.

Det første jeg tænker på – person karaktistik af Dot.

Dot er Frederiks mor, og har aldrig rigtig haft interesse i sine børnebørn. Hun sender hver jul, kun en kuvert med 100 kroner, efterfulgt af teksten – Jeg har jo ikke styr på alt det børnefis. Da Birgitte første gang mødte hende, inviterede hun kun hende med hjem, ikke frederik eller lisa. Hun var lidt sjusket, og hendes lejlighed var snavset. Hun blev ved med at tale ned omkring, det at være præst, som hun vidste at Lisa ville være.

Hun er invalid pensionist, da hun faldt ned af en trappe, og brækkede ryggen. Hun har været folkeskole lære, men Birgitte kunne ikke forstille sig hende, som et anstændigt menneske, der kunne få sig selv og sine børn op om morgenen.

Hun kom aldrig og besøgede Frederik og Birgitte, og var heller aldrig med til børne fødselsdagene. Det overrasker derfor da hun dukker op til begravelsen. 

Lidt om Dot Grotrheim.

Dot Grotrheim er Frederiks mor. På side 100, linje ca. 25, siger hun skål med en betydningsfuld mine. Birgitte beskriver hende som en lille spirrevip. Dot en spinkel dame med store øjne, store hænder og en rynket mund. Hun minder Birgitte om en fugl og det har hun altid har gjort. Hendes navn betyder huset af sten. Dot er imod teologi og præsten i Danmark hun mener at det er en erhvervssygdom. Hun er engang faldet end af en trappe og lige siden været en invalidepensionist, men før det har hun været gymnasielære på katedralskolen i dansk. Dot har aldrig været på besøg i Hvium, til jul og fødselsdage sendte hun bare en check på hundrede kroner, hun har aldrig forstået børnepludder.

Personkarakteristik Lisa

Lisa er en pige. Hun er meget stædig og vil ikke have hjælp til at lave talen. Hun er næsten ved at bryde sammen af sorg. Hun er meget inde i sig selv og tager ikke imod hjælp fra sine kollegaer. Meget stresset og presset. "Lisa fortæller aldrig noget" hun er meget indelukket og vil ikke være social med andre folk. Hendes søn er død og det spiller nok en stor rolle i at hun ikke vil være social. Hun er naiv. Hun siger ikke meget og holder sig meget diskret fordi hun bare vil tænke over tingene. Hun vil ikke vise til folk at hun har det dårligt. Hun vil virke som om hun er ligesom før.

Dot Grotrheim

Dot Grotrheim er Frederiks mor. Førhen hed hun Elisabeth, men skiftede senere navn til Dot.
Hun kommer ind i kirken, som en af de sidste, iført en mørk blommefarvet spadseredragt, blommefarvede russkindsko og en blommefarvet russkinds bøllehat med bred skygge. Hun tager sine solbriller af, men beholder hatten på under hele begravelsen.

Hun bor i Århus. Man får et indtryk af, at hun er en fin dame, som går op i sig selv, og kun bevæger sig ud på landet til sin familie, hvis hun virkelig er tvunget til det. Men omvendt fortæller Birgitte, at hun engang blev inviteret hjem til hende i hendes lejlighed med en blå londonsofa, med et ottebenet, rundt sofabord i mahogni. Men vinduerne var snavsede og hendes mad er tørt. Hvis hun var en meget ordentlig dame, ville hendes hjem højst sandsynligt være pinligt rent. Måske viser det, at hun på sit ydre gerne vil udstråle en fin dame med styr på tingene, men inderst inde er hun ikke så fin og ordentlig, som hun gerne vil signalerer.

Hun er en blanding af ’direkte’ og ’indirekte’ da man får meget at vide omkring hendes tøj, men omvendt hører vi alligevel ikke så meget om hende. Men hun er´’Individualiserende’ da hun er beskrevet. Der står ikke bare ’så kom Dort.’ Der er en mere detaljeret beskrivelse over hende.

Karakteristik af Dot

Hun virker som om hun er lidt smålig, eller måske bare ligeglad

Hun gør ikke rent og hun tænker ikke over hvordan hendes hjem ser ud,

Eller hvad hun servere for gæsterne, for det er også middelmådigt.

Hun kan være alkoholiker, eller bare meget glad for en sjus

Hun er meget tynd, men med rigtig stærke hænder, og så bor hun et sted der bliver kaldt "huset af sten"

Hun kan i hvert fald ikke lide, at Lisa er blevet præst, hun er faktisk direkte imod det, hun mener at det er

Et selvgodt og indskrænket folkefærd.

Dot er invalids pensionist efter et hårdt fald, hun havde i sine tidligere år været gymnasielære og undervist

På en katedralskole . Hun har altid været en rigtig omsorgsfuld mor over for Frederik.

Men hun var alene mor, så det var begrænset hvad han fik af goder.

Hun kommer bare aldrig og besøger Lisa, og Frederik (Marie, og Gustav) i stedet så sender hun en check på 100 kr.

til de forskellige højtidligheder, og beder Lisa om at skrive et kort, for hun er ikke god til børn

Hun virker meget fordomsfuld

Generelt er det skrevet indirekte..

Af Katrine Simone

PERSONKARAKTERISTIK AF DOT

Har en lille, tør elegante skikkelse. Tynd hud på hænderne. Er en lille spirrevip. Hun har store øjne. Ben tynde som tændstikker, lille fin rynket mund. Hun har klare og intelligente øjne

Mørk blomsterfarvet spadseredragt, blommefarvede ruskindssko og en blommefarvet ruskindsbøllehat med en meget bred skygge. Solbriller.

Hun var invalidepensionist efter et fald ned af en trappe, hvor hun brækkede ryggen. Hun havde været gymnasielærer og undervist på katedralskolen i dansk i mange år.

Mor til Frederik. Gustavs mormor.

Hun er en smule gammeldags og fordomsfuld. Kan slet ikke stå hvorfor Lisa hun valgte at uddanne sig til præst. Det er et selvgodt og indskrænket folkefærd, der kun tænker på at brillere. Hun er en meget beslutsom ældre dame, der ved hvad hun vil. Dette fortæller hun også selv da hun vælger at tale om sig selv til hendes barnebarns begravelse (selvomtaget, svært ved at se sorgen i øjnene). Hun fortæller at hendes rigtige navn var Elisabeth. Men hun nægtede simpelthen at adlyde, hvis folk kaldte hende dette. Hun var ikke mere end et år gammelt, da hun fik ændret sit fornavn. Dot skulle have et let og springsk over sig. Hun var meget smidig som lille. - Men der var ingen der lagde mærke til hende.

Jeg fortolker: Hun er meget sin egen person. Usympatisk indtryk af hende. Hun kommer op i blommefarvet tøj til hendes barnebarns begravelse.

Hun er for fin og (egoistisk) til at kunne sidde på de resterende pladser i kirken. Hun er inderst inde jaloux over hendes søn fik et liv, og hun ikke gjorde. Hendes liv, hendes fortid, hendes drømme fik hun ikke levet ud, pga. hendes ulykke.

Hun hentyder til at der ikke var nogle der lagde mærke til hende som lille, måske derfor hun er blevet som hun er nu. Heller ikke kan udvise sorg eller glæde overfor andre.

De følelser der dominerer, er tvetydige. Hun virker som en snaksalig ældre kvinde - men hendes undertone af hvad hun siger, understreger hendes følelser, som er bitre.

Hun udviser ikke sorg, som man andre mennesker ville gøre, i den situation, som hun er præsenteret i, i romanen. Hun er menneskesky men stadig viljestærk på hendes helt egen facon.

Navnet dot: Huset af sten

"Karakteristik af Lisa" - Emil

Indre:

Hun er ødelagt, selvfølgelig fordi hendes søn lige er død. Hun har lukket sig helt ind i sig selv og er svær at tale med. Hun er kun fokuseret på at skrive begravelsestalen til begravelsen. Hun sidder med ansigtet i hænderne inde på sit værelse. De opfordre hende til at få en anden til at skrive talen, de synes at det bliver for meget for hende, men hun er stædig og skriver den selv. Da Marie spørger hende, taler hun med en bristefærdig stemme - altså hun er på grådens rand. Til begravelsen er hun tavs og gør sig ikke bemærket før gudstjenesten. Hun sidder alene bag korbuen og venter. Hun opfører sig også underligt lige inden gudstjeneste da hun er oppe med nogle ændringer til organisterne. Hun løber underligt ned ad trapperne så præstekjolen svinger. Under selve gudstjenesten er hun ”professionel” og opfører sig som hun plejer.

Ydre:

Hun går rank som et lys rundt i huset mens hun forbereder til begravelsestalen".

Lisa personkarakteristik - udgangspunkt i side 95-103

Lisa er en meget stædig og viljefast person. På side 95 linje 11, ser man det tydeligt, da hun insistere på at skrive Gustavs begravelses tale selv. Here ses det også at hun lukker sig inde i sig selv. Både ved det at hun ikke giver nogen videre begrundelse for at ville gøre det selv, men også det symbolske i at hun lukker sig inde på sit arbejdsværelse og skriver det. Det ses også på side 95 linje 23-24, hvor hun er ved at bryde sammen da Marie spørger hvad hun laver. Det at hun gemmer sig i kirken på dagen, hvor han skal begraves, ser jeg også som et tydeligt tegn på at hun lukker sig inde i sig selv.

Lisa er også meget selvcentreret. I sit arbejde med at skrive prædikenen ænser hun ikke andre ind sig selv, ikke engang sin egen familie. Omstændighederne taget i betragtning, kan det selvfølgelig godt være hendes måde at reagere på, da hun ellers tænker meget på andre, som fro eksempel da hun udlader at udlevere Manne til Birgitte, dog tror jeg at det er hendes sandekarakter der kommer frem i hende netop der.

Jeg kunne godt forestille mig at Lisa føler at hun har nogle ting at skulle leve op til. Det kan også være en af grundene til at hun lukker sig inde i sig selv. Side 102 linje 17-25, hvor hun kommer med en rettelse til pianisten, lige inden folk kom, hvor hun løber væk i gråd, siger mig at hun ikke vil ses grædende, og det kunne være fordi at hun har nogle forventninger at leve op til. Det kan måske tænkes at mange ser op til hende.

Dot Groterheim

Dot er lidt halvgammel dame. Muligvis gråt hår. Hun er rigtig tynd er beskrevet som en dame man næsten kan brække midt over. Meget stram i ansigtet og er beskrevet som en meget pæn dame.

Hendes miljø virker meget ensom, fordi der står hun ikke besøger præstegården så tit. Dot virker heller ikke som en person der kan opretholde et godt socialt liv. Dot har en søn, der hedder Frederik, men det virker som om hendes mand er smuttet. Hun har været gymnasielærer og har undervist på katedralskolen. Birgitte beskriver hende som en der ikke burde have det job, og sætter spørgsmålstegn ved om Dot kunne klare at være enlig mor til Frederik og klare jobbet.

Hun er invalidpensioneret, fordi hun engang faldt ned ad en trappe. Det virker som om Dot har haft lettere dage end dem hun har nu. Det var sikkert før hun blev invalidpensioneret. Hun har også formået at opdrage Frederik godt virker det som om.

Hendes indre virker meget stram. Er en meget bestemt dame, der har sine meninger og det virker ikke som om man kan påvirke hende overhovedet. Hun er meget fru heiersen agtig. Hun drikker meget bitter te og er i det hele taget bitter. Hun ligger i hvertfald ikke skjul på at hun ikke kan lide Lisa.

Hun har meget lys
hud, lyst hår og briller.
Jeg har fået et
indtryk af, at hun ikke er ligefremt smuk, men der alligevel er noget ved
hendes person og hendes udstråling, der gør, at mænd ser hende tiltrækkende.
Hun har en meget
smuk mand. Hun holder af fællesskab og hun tror på den gode i mennesker. Det er
også derfor, hun er blevet præst.
Hun har et glimt i
øjnene og en livsgnist.
Hun er rigtig god
til at beherske sig, måske for god efter min mening. Det er godt af have lidt
situationsfornemmelse, men det kan også blive for meget, hvis hun bliver ved
med at tage alting til sig. Og det er også det, man ser i romanen. Hun skriver
sin fortvivlelse ud.
Efter hun mister et
barn bliver hendes opførelse meget ustabil, i modsætning til Frederiks. Hendes
humør svinger så voldsomt, at hun endda nogle gange besvimer.
Hun blev groft
mobbet af sine brødre, da hun var mindre, misbrugt er endda også sandsynligt.
Hun bygger meget af
sine holdninger på sin religion, fx vil hun være i stand til at tilgive hvad
som helst, hvis folk undskylder til hende. Til gengæld kan hun ikke komme
videre i sti liv, med mindre de siger undskyld (gælder kun det med Gustav)

HVORDAN BESKRIVE IDA SINE PERSONER?
Man hører ikke meget
af, hvad de siger. Hun beskriver ikke kun personerne, så man skal gætte det
hele selv. Hun skriver også nogle konkrete ting omkring dem, hvor hun fx slår
nogle af deres følelser fast. Personerne bliver præsenteret fra Birgittes synspunkt,
så det er Birgittes holdninger, der tæller

Karakteristik af Dot

Dot er en ældre kvinde. Hun har muligvis gråt hår. Hun er meget tynd, og beskrevet som om, hun næsten kan brække midt over. Dot er meget stram i ansigtet, men er ellers beskrevet som en meget pæn dame.

Jeg mener, at hun er meget ensom, da hun næsten aldrig besøger præstegården eller nogle andre. Det virker ikke som om, at hun er så god socialt. Hun har en søn, som hedder Frederik, og man hører ikke noget om, at hun har en mand, så jeg tænker, at hun muligvis er enke.

Dot er tidligere gymnasielærer på katedralskolen, og Birgitte kunne slet ikke forestille sig Dot som både enlig mor til Frederik og ung lærer.

Hun er senere hen blevet invalidepensionist, da hun engang faldt ned ad en trappe og brækkede ryggen.

Hun virker også generelt meget fast og bestemt og stram i betrækket, da hun under Gustavs begravelse ikke rører sig og ikke engang sin hat, tager hun af. Som jeg sagde, virker hun heller ikke som en, der er godt fungerende socialt. Hun kommer aldrig på besøg i Hvium, og til jul sender hun bare børnene en check uden selv at dukke op.

Personkarakteristik
Ydre
Dot Grotrheim er enlig
mor til Frederik.

Til Gustavs
begravelse er hun klædt i en mørk, blommefarvet spadseredragt, blommefarvede
ruskindssko, blommefarvet ruskinds-bøllehat og solbriller.

Hendes krop
beskrives som lille, tynd, tør og elegant, med en lille, fin, rynket mund.

Birgitte har mødt
hende før, hvor hun var meget optaget af at fortælle om sig selv, og sit eget
navn, som skulle betyde ”huset af sten”.

Hun bor i en
lejlighed på Dalgas Avenue i Århus.

Hun har været
gymnasielærer, men hun er invalidpensionist pga. en rygskade efter hun faldt
ned af en trappe.

Hun kommer ikke
meget til Hvium, hvor Lisa og Frederik bor. Hun sender bare en check til jul,
når børnene skal have julegaver, for ”hun er jo ikke god til sådan noget
børnepladder”. (side 101)

Indre
I Dots tilfælde er
der en indirekte karakteristik. Det beskrives ikke hvordan hun føler, tænker,
og hvilken slags person hun er. Men der er små tegn, som vi så må fortolke ud
fra.

Dot virker ikke
særligt interesseret i hvad hendes familie går og laver. Fx står der på side
100 at hun engang for 15 år siden havde inviteret Birgitte hjem til sig, efter
en sammenkomst hos Lisa og Frederik, men de var ikke inviteret. Da Birgitte og
Dot var alene, snakker Dot om at Lisa har fået en idiotisk ide, da hun fandt på
at læse teologi og blive præst.

Hun virker ligeglad.
Snobbet. Da hun, på side 100 kommer ind i kirken, smækker døren i, og hun får
al opmærksomheden, ved at komme sidst ind.
Men hun kan sandelig ikke sidde på de almindelige pladser, og
Hans-Morten eskorterer hende til hans egen plads. Der sidder hun med hat på,
gennem hele begravelsen.

Hun er en, der skal
have opmærksomhed. Det får hun af Hans-Morten, da han ydmygt tager hende med
til hans egen plads i kirken. Hun skal behandles med respekt, hun skal opvartes
og han vil gøre alt for hende.

Det virker ikke som
om at Dot har så meget imod Lisa, hun vil bare hellere snakke om sig selv.

Det at Dot virker
kold og ligeglad kunne godt være et billede af hendes personlighed og hendes
livsværdier. Det viser måske at hun ikke kan lide at vise sine følelser. Det at
hun ikke tager hatten af, og at hun langsomt tager solbrillerne af, kan betyde at
hun vil gemme sig/gemme sine følelser. Hun vil heller ikke snakke om de
sørgelige ting. Så begynder hun bare at snakke om noget andet - noget der
handler om hende. Måske synes hun det er lige så hårdt som de andre, men hun
vil ikke være sammen med dem og snakke om det.
Hun kommer heller ikke på besøg hos Frederik og Lisa i julen. Hun siger
(s. 101) at hun "ikke har forstand på børnepludder" så hun sender en
check hvert år, så Lisa kan købe noget til børnene. Det behøver ikke at betyde
at hun er ligeglad, hun kan også være bange, eller mene at hun faktisk slet
ikke har styr på børn.
Jeg tror godt hun kunne være lidt menneskesky.

19. s- 81 - starten af kapitel 10
19. Prototypiske ord/brug af basisniveauord: Næste morgen, inden jeg er rigtig vågen, banker det på havedøren. Jeg sætter mig op i sengen med et ryk…"

På denne pågældende side er der i starten meget prototypiske ord og basisniveauord benyttet - midten af siden forklarer Birgitte om hendes frustrerende nætter - hvor brugen af ord bliver mere symbol ladet.

Overvægt af prototypiske ord: Fremoverludende, foreteelser, forpjuskede. "Hendes lange, smalle ansigt er mut"

Neutrale adjektiver: Rigtig, tynde luft, nye, normalt,

Symboler - ladet eller ikke ladet?: Stortset alt hvad Birgitte fortæller kan der tolkes på. Hendes ord og sætninger er som en spændingskurve, der langsomt bliver bygget op.

Korte og lange sætninger: I starten af hendes fortælling (starten af kapitel 10) er der skiften mellem korte og lange sætninger i teksten. Hovedsætninger og ledsætninger. "For tiden er jeg altid på vagt. Om natten er min søvn tynd og fyldt af kaotiske drømmefragmenter, der både rækker bagud til dagen der gik og fremad til den der vil komme."

Når hun blander sine tanker og en direkte samtale i bogen, bliver sætningerne meget lange, med mange ledsætninger.

Klicheer:

20. Ikke lige på denne side

Samlet set mener jeg at stilen er påfaldende og ikke er en neutral stil = nulpunkt

Birgitte - personkarekteristik

Birgittes ydre:

Rødhåret

Ser "skralder godt ud" i følge Lisa

Tynd - depressionstegn?

Job:

Journalistuddannelse/tidligere arbejdet som journalist? Forfatter

Hjem:

Skal bo i garverbolig på landet - symbolværdien: starte forfra, "tomt hus", danne sig et nyt liv, symbolisere hende, hun er tom inden i, ligesom graverboligen

Birgittes familiære situation:

Har ingen børn og mand

Birgittes lillesøster døde som barn af minigitis

Birgitte farer vild på vej til Hvium:

Har svært ved ar finde tilbage til sine rødder, finde sig selv <> vant til at drømme sig væk (interviews)

Psykisk syg - kan ikke finde ro, vil gerne være alene

Farer vild med vilje - er bange for at gå tilbage til 0/starten

Svært ved at knytte sig til folk, lader ikke folk komme tæt på hende - ?derfor hun ikke har mand dog børn?

Birgittes forhold til troen og religion:

Hun kan ikke tage religion seriøst

Hun syne sat nogle gemmer sig bag deres religion - bruger den som undskyldning

→ Respektere dog Lisas job, anerkender hende og den plads hun har i det lille landsbysamfund.

Ekstra:

Krævende - folk ved at hun har forventninger, perfektionist

Forfatter - har en passion - kan være positivt og negativ

Stilens nulpunkt side 65

Eksempler på prototypisk ord og basisniveauord:

"Jeg støvsuger overalt, skrubber håndvasken og vasker køkkengulvet"

der er mange basisniveauord på siden og det gør det meget realistisk, enkelt og letforståeligt at læse.

Eksempler på vendinger og klicheer:

Døren smækker

Kaffe på kanden

Det er veninder der "hiver"teksten ned på et dagligdags niveau, hvor alle kan være med.

Eksempler på neutrale adjektiver:

Stille, gul, hastigt, tung, (ophovnet)

Lige bortset fra ophovnet er det meget neutrale adjektiver.

Eksempel på Jævn vekslen mellem korte og lange sætninger:

"Dagen er allerede klar og varm, selvom klokken kun er halv otte."

Det er meget flydende at læse. Det lægger op til at man skal læse det i et normalt tempo, hverken langsomt eller hurtigt.

Spændingskurve:

Spændingskurven er meget flad i starten og stige kun en smule, da Frederik kommer forbi.

Konklusion:

Side 65 er i høj grad et nulpunkt. Der bliver brugt dagligdagsord, daglige vendinger og er en god vekslen mellem hoved- og ledsætninger. Det eneste der "stikker udenfor stilen nulpunkt" er at der til sidst på siden er en svag stigning på spændingskurven.

Det første jeg tænker på om stilen - Bodil, Malina, Simone, Maria, Lea

Stilen:

• Sætningerne er korte = tempo op
• Fiktiv = der er mere stemning og tone i hvorimod ikke fiktiv er mere informerende som fx en opskrift
• Der er mange konjunktioner = meget beskrivende
• Personer - Indirekte: hovedpersonen bliver ikke grundigt beskrevet, man skal på en måde selv danne sig et billede af hendes udseende. De andre personer ved vi godt hvordan ser ud.
• Fortælleren er eksplicit dvs. at vi ved hvem hun er, og fremstår i historien.

Stilens nulpunkt:

• Jævn vekslen mellem lange og korte sætninger
• Den er hypotaktisk = den er meget beskrivende.
• Ingen brug af faste vendinger og klicheer.
• Overvægt af basisniveauord.  

Stilen i Det første jeg tænker på af Elisabeth

Analyse af stilen side 88-89

Prototypiske ord: Der er en overvægt af prototypiske ord i teksten.

Basisniveau ord:  Teksten indeholder en del dagligdags ord, men også ord som er mere specifikke kommer op.

Klicheer og typiske vendinger: Der er ikke nogen klicheer og typiske vendinger i teksten.

Brug af neutrale adjektiver: Der er ikke så mange adjektiver i teksten, men der er brugt adjektivet stenhård, som er et lidt atypisk adjektiv. Der er også brugt metallisk, som også er et atypisk adjektiv.

Jævn veksling mellem korte og lange sætninger: Der er en god veksling mellem korte og lange sætninger.

Metaforer, sammenligninger, symboler og billedsprog:  "Hans stemme er som en kniv" er en sammenligning og "Siger han metallisk" er en form for billedsprog.

Ud fra analysen af stilen, kan vi sig at det ikke er særlig neutralt. Der nogle atypiske adjektiver og nogle sammenligninger og billedsprog, som ligger op til, at det ikke er stilens nulpunkt.

Analyse af stilen i ”Det første jeg tænker på” s. 88-89 af Emma
Tekstens nulpunkt:

Prototypiske ord: Der er overvægt af prototypiske ord. (fx blodtryk, blodpose, sygeplejerske)

Basisniveauord: Der er overvægt af dagligdagsord.

Der er ikke nogle faste/typiske vendinger og klicheer.

Neutrale adjektiver: Der er ikke overvægt af neutrale adjektiver. (Der er fx ord som stenhård, metallisk,)

Korte og lange sætninger: der er en jævn veksling mellem korte og lange sætninger.

Symboler, metaforer og billedsprog: ”Hans stemme er som en kniv”, ”…siger han metallisk”
- der er altså noget billedsprog, og nogle sammenligninger.

Konklusion: Vi er ikke midt i stilens nulpunkt, da der er meget der falder uden
for punkterne. Afsnittet handler også om Gustav, der lige har bevæget sig,
Birgitte tror han er ved at vågne, men Frederik kan se at han har ondt. Lidt
efter finder vi ud af at Gustav er død.

Marie - Side 89, Stilen

STILENS NULPUNKT

Brug af prototypiske ord:

I hælene på hende, angst.

Brug af basisniveauord:

Stuen, operationsstuen.

Brug af billedsprog:

Stenhård.

Der er jævn veklsen mellem korte og lange sætninger, hoved- og ledsætninger.

Ingen påfaldende brug af hverken hypotagme eller paratagme.

stilistisk analyse (side 89)

Stilens nulpunkt:

teksten har en overvægt af prototypiske ord f.eks. læge, sygeplejerske, elevator og kaffe.

også overvægt af basisniveauer f.eks. læge, blod, elevator, kaffe.

Klichéer og faste vendinger: Elevatoren siger "kling", Hun "render lige i hælene", Hun "synker i stolen".

der er mange neutrale adjektiver: død, fuld, stenhård.

Der er ikke nogen billedsprog eller stillistiske figurer.

Sætningslængde: Dialogen er kort men ellers relativt lange sætninger.

Der er nogle parataktiske sætninger men ikke mange.

Sproglig analyse:

Rytme og engagement:

på toppen af siden går det stærk men så bliver det langsommere og langsommere.

Interaktion med læseren:

ingen retoriske spørgsmål.

Ordvalg:

Der er et semantisk skema man kunne kalde hospital (læge, sygeplejserske, blod, operationsstue, etc) ingen uventede sammenstød.

Sproget afviger ikke fra stilens nulpunkt. sproget er neutralt.

Billedsprog og stilfigurer:

ingen.

genre og sprog

det er jo en roman og sproget passer til genren roman

Emil og Malthe

Birgitte

Hold B: Birgitte

• Beskriv Birgittes liv og hendes person
• Hendes ydre?

Rødhåret, "skraldergodt ud, strålende som altid", tynd = hendes veninder mener det kan være tegn på depressionstegn. Omkring midten af 30'erne.

• Job?

Forfatter/journalist - evt. en uddannelse inde journalistik men arbejder som forfatter og skriver hendes egne bøger.

• Hvor bor hun normalt? Hvor skal hun bo nu – overvej symbolværdien i ’hendes nye hjem’? s. 16, 30,

København. Hun skal bo i Lisa's groverbolig på landet - den anden side af vejen (overfor Lisa's hus) - sammen med familien. Hun starter på en ny - forfra. Hun vil danne sig selv igen, et tomt hus, hvor hun selv kan danne sig et nyt liv. Det symboliserer hendes "nye liv". Huset er tomt, lige som hendes = en frisk

• Birgittes familiære situation?

Hun har ingen børn eller mand. Hendes lillesøster døde som barn af menigithis.

• Birgitte farer vild på vej til Hvium – kan man tolke dette på en eller anden vis? Se fx s. 36, 38, 42-43. Det kan symbolisere at hun har svært ved at finde ro, sit hjem, sine rødder. Hun er vant til at drømme sig væk i andre personers liv, man kan bare skifte når man vil (interviews). Hendes tanker symboliserer at hun er lidt psykisk syg. Hun kan ikke finde ro, vil gerne være alene, men hun savner at blive elsket: "kom og elsk med mig" s. 43. Farer vild med vilje, da hun ikke tør at vende tilbage i frygt for at folk kommer til at kende hende for godt, og lærer hendes indre: "hvorfor har hun ikke en mand", "hvorfor ikke børn" "hvad er der sket med hende i København".
• Hvordan er Birgittes forhold til troen og religion? Se fx s. 25-26.

Hun er ikke så religiøs i den forstand at hun går tit i kirke og sådan - hun tror nok ikke at alt kan løses bare ved at tro. Hun respekterer at folk søger Lisa, når de har brug for at snakke, men ikke som noget helligt eller frelsende. Hun ser religionen og korset som et skjold for alt det sorg og hudløse ærlighed der gemmer sig under. Hun respekterer Lisa og hendes job + den måde hun udfører det på.