tirsdag den 17. januar 2012

Motiver/ Symboler som varsler ulykken

Tiden går: Varsler om død

Væltet traktor: Det kan symbolisere fremtiden om ulykken.

Tordenfluer: Varsel om torden/ noget dårligt.

Forladt mad: Noget forfærdeligt er sket.

Kofamilie er faldet af ladet: Symbol for familien.

Ovnen slukkes: Hun slukker oven og det er måske et varsel om at lykken/glæden forsvinder snart.

Stilhed: Død

Jeg vågner på slaget 6. Jeg plejede engang at vågne ved lyden af kirkeklokkerne, faktisk kunne jeg næsten ikke engang sove for dem. Det er sjovt, som man vænner sig til omgivelserne, for nu kan jeg ikke klare mig uden mit vækkeur.
Jeg slukker for ringetonen, vænner mig om og kysser Frederik på kinden. Det virker, som om han smiler ganske lidt, selvom jeg kan se, han sover dybt.
Det er ikke mine ting, der ligger og flyder i køkkenet, da jeg kommer nedenunder, men jeg samler alligevel noget af det op uden indvendinger til mig selv, for jeg ved, Frederik vil ordne det, når han kommer nedenunder. Det skal ikke kun være ham, der klare den slags pligter, for jeg kan nemlig nogle gange få en følelse af, at han er husholdersken, og jeg ville ikke selv bryde mig om det, hvis det var mig.
prædiken ligger klar på bordet i kontoret. Jeg tænker over, hvor dejligt det er, den er klar i god tid denne her gang. Det har jeg lov til at grine lidt af, synes jeg. Den er endda blevet rigtig god. Jeg kan godt lide at trække paralleller i mine prædikener. Det giver en god mulighed for at formidle Guds ord til menigheden. Nogle gange kan menigheden godt minde mig lidt om børn, selvom de fleste er fuldt voksne. De sidder dernede, og kigger op på mig, som om jeg er en tryllekunstner. Men det skal de vel også på en måde synes, for ellers har de, efter min mening, ingen grund til at komme. Så kan de lige så godt sidde derhjemme og læse lidt tilfældigt i bibelen. Derfor glæder det mig også at se hver og én, der kommer i kirke om søndagen.

mandag den 16. januar 2012

Omskrivning af side 25 - 27

Klokken er 7, og der er 2 timer til min første gudstjeneste. Birgitte er ikke stået op endnu men der går ret længe hvis jeg kender hende ret. Frederik sidder bagved en avis inde i stuen, mens morgenbordet står med rester efter vores morgenmad. Jeg sidder inde på kontoret og forbereder det sidste til gudstjenesten.
Birgitte bliver hjemme indtil næste gudtjeneste, hvor jeg kommer hjem og henter hende.
Jeg har gjort meget ud af min prædiken i dag, for at vise Birgitte jeg ikke er den samme som for 25-år siden. Jeg kan se på hende at hun er overrasket, og min prædiken måske ikke lige er hendes smag, hun ser lidt forkert ud i hovedet, men når jeg kigger udover resten af fremmødet i kirken, kan jeg se at det er en succes.

Efter gudstjenesten hiver jeg Birgitte op for at præsentere hende for de kirkegængere der er mødt op i dag. De kirkegængere der er kommet i dag er meget troværdige og omsorgsfulde mennesker, det gør at jeg kan snakke med dem om alle mulige ting. Jeg ligger mærke til at Birgitte er meget fascineret af Ellen, jeg kan se det på hendes kropssprog. De står og snakker sammen, om Gustavs fødselsdag i morgen.

Efter de fleste af kirkegængerne er gået, kommer vores menighedsrådsformand Hans-Morten for at hilse på, Jeg lagde mærke til hans blik under gudstjenesten, det var som om han var stolt af hele situationen.
”Så, det er dén lille pige der gerne vil slå sig ned her hos os i et stykke tid?” siger han uden at slippe grebet om Birgittes hånd. ”Jamen det synes jeg da hun skal have lov til, søde pige kan vi jo aldrig få nok af vel?” Han blinker til mig, men jeg kan ikke lide hans blik, og vælger bare at kigge ned i gulvet, flovt.


Max og Sabrina

søndag den 15. januar 2012

Flere vinkler på vinklen!

Kære 1dm og Ida.

Super interessant at komme omkring romanen på denne måde fra flere synsvinkler og ikke mindst at høre forfatterens oplevelse med det at skrive romanen. Se selv, hvor meget fortællersynsvinklen kan gøre for en roman og for jeres oplevelse af den!

lørdag den 14. januar 2012

en hilsen fra Ida om fortælleren

Kære 1dm. Det er spændende at læse med på jeres læsning. Jeg har lige læst jeres gennemskrivning af scenen med Lisa og Birgitte i kirken, hvor I skriver det set fra Lisas synsvinkel, og det er sjovt at se Birgitte med jeres og Lisas øjne.
Da jeg begyndte at skrive romanen (og jeg skrev den om 11 gange, før jeg var tilfreds!) var Birgitte ikke med. Jeg troede romanen kun skulle handle om Lisa og hendes familie, og jeg lagde synsvinklen hos Lisa. Jeg skrev ikke "jeg" - det var en 3. persons fortæller. Jeg skrev på romanen på den måde i næsten et år, og lige meget hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke få stoffet til at "lette". Det føltes tungt og klaustrofobisk, og selv blev jeg nærmest deprimeret af hele tiden at være inde i hovedet på Lisa. Til sidst lagde jeg romanen væk og regnede ikke med, at jeg nogensinde ville gøre den færdig. Men jeg kunne ikke glemme den. Det undrede mig, at jeg ikke kunne skrive den, for jeg havde jo en historie, et miljø, personer - alting. Hvorfor duede det så ikke?

fredag den 13. januar 2012

Side 25-27 fra Lisas synsvinkel

Vækkeuret ringer, og jeg er straks vågen. Klokken er kvart i seks, og jeg tager tøj på. Jeg går nedenunder, for at gøre klar til morgenmad, så vækker jeg børnene, og vi spiser morgenmad sammen.
Klokken 8 er jeg på vej ud af døren. Det er søndag, og min første gudstjeneste starter klokken 9. Jeg glæder mig til, at holde min prædiken.
Jeg har aftalt med Birgitte, at hun skal komme og høre min prædiken klokken 10. Jeg ved godt, at hun ikke er den mest kristne person, men det glæder mig, at hun gerne vil høre mig prædike.
Birgitte har altid været den mest succesfulde af os to, og selvom jeg godt ved, at det er lidt forkert, glæder jeg mig over, at det nu er mig der har det gode liv.
Jeg holder utrolig meget af Birgitte, men nogen gange forstår jeg hende bare ikke.

Der kommer kun 10 mennesker til min prædiken, men jeg synes stadig væk, at det er det hele værd. Det er utroligt sådan som tro kan ændre en person.
Inden jeg blev præst, havde jeg aldrig vidst meget om Gud og alt det der, men nu kunne jeg ikke forestille mig en hverdag uden det.

Efter min prædiken tager jeg hjem, for at hente Birgitte. Hun har ordnet køkkenet, og jeg takker hende. Hun har altid været en meget hjælpsom person, og jeg håber, at min prædiken kan gøre et indtryk på hende.
Da vi kommer til kirken, prøver jeg at overtale Birgitte til, at hun skal sætte sig på den forreste kirkebænk, men i stedet sætter hun sig nogen lunde midt i.
Jeg går ind for at gøre mig klar, og tager min præstekjole på.
Jeg går op på taler stolen, og begynder min prædiken. Jeg føler mig godt tilpas, og bestemmer mig for at give den lidt ekstra, nu hvor Birgitte lytter med.
Jeg føler selv, at det jeg siger, må gøre et indtryk på hende, men man ved aldrig med Birgitte.

Efter min prædiken er færdig, går jeg over til Birgitte. Jeg vil gerne præsentere hende for dem i menigheden. Birgitte virker lidt fjern, men hun smiler og er venlig over for alle dem jeg præsentere hende for.
Hun falder lidt i snak med Ellen, en sød ældre dame, som er nabo til kirken. Ellen er en af dem, der har kommet i menigheden, lige siden jeg startede her som præst.

Imens Birgitte snakker med Ellen, går jeg hen til Inge, som lige har været syg, men hun fortæller mig, at hun har det bedre.
Da jeg kommer hen til Birgitte igen, snakker hun ikke længere med Ellen, men med Hans-Morten.
Han siger at han synes, at hun er en sød pige, som da gerne må blive lidt længere.
Jeg ved straks,hvad han tænker på, og tænker straks på, hvordan jeg kan rede min veninde fra ham. Jeg kender ham alt for godt, og jeg ved hvor charmerende, han kan være når han vil...


Marie - Det første jeg tænker på, Ida Jessen fra side 25-27 Lisa som fortæller

Jeg gør mig klar, og tager min præstekjole på. Det er nu jeg skal holde min første gudstjeneste, så jeg går ind på kontoret og forbereder mig. Det er i Hvium kirke. Frederik sidder inde i den inderste stue og læser avisen. Birgitte bliver hjemme i mens og ordner opvasken, samt rydder op sammen med Frederik, mens børnene ser fjernsyn.
Min første gudstjeneste slutter lidt i 10, og jeg går derefter hjem, hvor Birgitte følger med over i kirken til den næste gudstjeneste. Da vi kommer over i kirken begynder jeg min prædiken. Der er ca. mødt ti-femten op, og da den er slut tager jeg fat i Birgitte, og præsenterer hende for menigheden. Jeg er glad og meget snakkesalig. Jeg spørger ind til deres liv og færden, mens Birgitte hilser på flere af kirkegængerne. Bla. graveren og Ellen, som er nabo til præstegården.
Pludselig kommer Hans-Morten og Birgitte hånd i hånd hen til mig og udbryder en bemærkning, ”Så det er dén lille pige, der gerne vil slå sig ned her hos os et stykke tid?” Han ser på mig, og jeg siger så, ”Jamen det skal hun da have lov til, synes jeg. Søde piger kan vi vel ikke for nok af her, vel?” Han blinker til mig, men jeg blinker ikke igen.

Lisas synvinkel side 25

Som jeg lige kigger min prædiken igennem en sidste gang, inden den første gudstjeneste i Hvirum klokken ni, hører jeg Birgitte komme ned. Det lyder som om, at hun er ved at snuble i en legetøjsbil ude i køkkenet, og jeg trækker på smilebåndet. Hun har altid været den lidt for perfekte type, som selvfølgelig gik på det fine Rosborg Gymnasium, ikke uglede sin dukkers hår eller gik med to forskellige strømper, fordi det lige passede hende den pågældende dag. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis Birgitte en gang får børn, hvordan hun så ville kunne klare det rod, som børn sig nu engang efterlader sig. Jeg griber mine papirer og skynder mig ud af døren. I min fart overser jeg næsten en stor vandpyt foran trappestenen. Jeg griner lidt ved mig selv, ved tanken om den kommentar Hans-Mortens sikkert ville komme med, hvis jeg mødte op med våd og mudret præstekjole til prædikenen, som om jeg havde givet Marie selvskab i hendes leg i vandpytten. Det minder mig om, at jeg skal huske at sætte en vask tøj over, når jeg kommer hjem.

På vej hjem fra Hvirum tænker jeg over, hvordan jeg mon kan lokke Birgitte med til den næste gudstjeneste. De sidste dage har virket så ugidelig. Herrens ord eller bare nogle uger på landet, vil helt sikkert kunne hjælpe hende, hvis hun da ellers er modtagelig. På det punkt har hun heller ikke ændret sig, hun ville altid gøre tingene på sin egen måde. Hvis jeg dog bare kunne få hende til at indse, at ændre lidt på en selv ikke gør, en utro mod sig selv.

Birgitte følger overraskende med over i kirken til næste gudstjeneste. Måske er hun endelig blevet moden nok til at tage imod en hjælpende hånd.

Det første jeg tænker på - Ida Jessen

Omskrivning af s. 25-27 - Det første jeg tænker på s. 25-27

Lisa bliver 'jeg' personen og fortæller:

Jeg har været oppe i lang tid, jeg sidder på kontoret og arbejde. Min familie har allerede været oppe i lang tid. Spisebordet er fyldt med efterladenskaber fra morgenmaden, køkkengulvet flyder med legetøj, og Birgitte ligger stadig i sin seng. Jeg har den første gudstjeneste nede i Hvium kl. 9.00. Birgitte bliver vidst hjemme sammen med Frederik og ordner opvasken og rydder op. Efter den første gudstjeneste tager jeg hjem igen. Klokken er lidt i 10. Jeg får overtalt Birgitte til at komme ned til min næste gudstjeneste. Jeg vil gerne have, at hun ser hvad jeg arbejder med. Hun har aldrig hørt min prædiken før, men jeg er meget sikker og god til mit arbejde. Midt i min prædiken fokuserer jeg på Birgitte, hun sidder et stykke nede i kirken på en bænk. Hun sidder stift, og hendes øjne er stivnet mod hendes salmebog. Jeg kaster derefter mit blik på de andre kirkegængere i kirken - 2 bænke foran Birgitte sidder Hans Morten. Hans Morten har altid været til mine gudstjenester.

Der er ikke mange til gudstjenesten, kun 10-15 stykker, men der kommer nok flere næste gang. Efter min prædiken, griber jeg fat i Birgitte og får præsenteret hende for dem der er i kirken. Birgitte siger ikke meget, så derfor snakker og ler jeg som et vandfald. Jeg er godt bekendt med kirkegængerne, så derfor kan jeg spørge dem ind til hvad som helst. Jeg kigger hen på Birgitte hun er frit i gang med at konversere med både organisten, graveren og flere ældre mennesker. Jeg kan se hun også snakker med Ellen, dette kommer nu heller ikke bag på mig.. Jeg tænkte de ville svinge godt i takt.

Hans-Morten begyndte næsten at rose mig som præst og kirken, inden han rigtig nåede at blive præsenteret til Birgitte. Jeg bliver fanget af Hans Mortens blik og ser han holder i Birgittes hånd, og han bliver ved.. Der er en vis spænding imellem Hans Morten og jeg, jeg har aldrig rigtig forstået ham eller hans såkaldte vittigheder eller hentydninger. "Så det er dén lille pige, der gerne vil slå sig ned her hos os i et stykke tid.." Jamen det skal hun da have lov til. Synes jeg. Søde piger kan vi jo ikke få nok af her, vel?". Jeg ved ikke hvad han er ude på med hans skumle blikke og halv-lumre kommentarer.

Omskrivning
af side 25-27 - Lisas synsvinkel
Jeg vågner ved at en
solstråle lander på min kind. Jeg kigger på vækkeuret, og klokken er 05.58. det
ringer lige om 2 minutter. Jeg står op, tager mit tøj på, går ud på
badeværelset og børste tænder, og når lige at komme tilbage, så jeg kan nå at
slukke vækkeuret, inden jeg vækker hele huset.
Der er stille. Om
lidt vågner ungerne, og så starter kaosset. Birgitte er nok ikke stået op
endnu. Hun har nok godt af at sove lidt.
Jeg får lavet en gryde havregrød, og sat det på bordet, lige da ungerne og
Frederik kommer ned i køkkenet.
"Godmorgen!"
"Godmorgen"
"morgen" - svarer de søvnige i kor.
De sætter sig ved
bordet og spiser, mens jeg går ind på kontoret, for at skrive min prædiken for
i dag færdig. Jeg skal derned klokken ni. Og så igen klokken 10.
Birgitte vil gerne med ned i kirken og høre min gudstjeneste. Det gør det lidt
mere spændende. Jeg elsker når folk har lyst til at lytte. Derfor er det et
dejligt job at have. At være præst. Der kommer kun folk i kirken, der har lyst
til at lytte.
Jeg ser ned på Birgitte engang imellem. Hun smiler ikke. Det ser ud som om hun
lytter. Resten af menigheden ser også ud til at være dybt optaget. Jeg elsker
mig job.
Da vi er færdige
lidt i 11, snakker vi lige 5 minutter ude i våbenhuset. De har det alle sammen
godt, og de er så glade for min gudstjeneste, også i dag. Birgitte hilser lidt
på de gamle, og falder i snak med Ellen,
den søde kone.
Men så kommer Hans-Morten hen.
"Så det er dén
lille pige, der gerne vil slå sig ned her hos os et stykke tid? ...Søde piger kan
vi jo ikke få nok af, vel?" Blinker han til mig. Han skal holde sig fra Birgitte.

Lisa view! Bodil Færch

Jeg stresser lidt rundt og kigger på uret. Klokken er 7 og klokkerne begynder. Lyden minder mig om at jeg må se at skynde mig lidt, så jeg kan blive helt klar til gudstjenesten. Jeg undrer mig over, hvor Birgitte efterhånden bliver af? Resten af familien har været oppe længe nu. Jeg hører fodskridt og ser at Birgitte kommer ud fra køkkenet. Hun smiler hurtigt og ser hen på Frederik som sidder bag avisen i den inderste stue. Da Birgitte forsvinder igen, samler jeg tankerne igen og begynder at skrive videre på gudtjenesten. Tiden flyver af sted og pludselig ser jeg at klokken er halv ni! Jeg går hurtigt igennem køkkenet, som er fyldt med efterladenskaber fra morgenmaden. Gulvet flyder med legetøj. ”Jeg håber at opvasken er væk når jeg kommer hjem” tænker jeg og smutter ud af døren efter at have råbt ” Vi ses” igennem huset.

Gudstjenesten foregår i Hvium klokken 9 og som altid, oplever jeg at tiden flyver af sted. Da jeg er færdig synger vi en ekstra sang og så siger jeg farvel og tak til alle.

Jeg træder ind ad døren lidt i ti og møder Birgitte som tager med mig hen til den næste gudstjeneste. Det er første gang hun hører mig prædike. Jeg ser på hende engang imellem og hun ser meget opslugt ud. Hun ligner hvert fald ikke en som keder sig. Jeg går op i prædikerstolen og fortæller om budskabet i biblen. Jeg bliver helt opslugt af emnet og fortæller mere end jeg har skrevet ned. Folk ser meget betagede ud, men Birgitte sidder med blikket i samlebogen. Gad vide om jeg keder hende?

Gudstjenesten er nu ovre og jeg hiver straks fat i Birgitte og præsenterer hende for nogle af folkene som er mødt op i dag. Jeg bliver hurtigt grebet af samtalerne, alle er så glade i dag. Jeg introducerer Birgitte for organisten, graveren og flere af de ældre mennesker som kommer her så tit. Birgitte snakker med Ellen, som er en slags nabo for præstegården. Hun ejer en hyggelig lille gård ude ad vejen mod Lundsager. Hun har sådan en behagelig stemme og jeg hører at hun invitere Birgitte hen for at se hendes have en dag. Birgitte virker glad for tilbuddet og takker ja. Ellen skal også med til Gustavs fødselsdag i morgen da hun er en god ven af familien.

torsdag den 12. januar 2012

Fortæller, fortællertype og stilen af Elisabeth

Fortæller: Det er jeg fortæller, og fortælleren er Birgitte.

Det er eksplicit, fordi fortælleren optræder i teksten.

Modtageren er også eksplicit, fordi at modtageren også optræder i teksten

Tid: Den er skrevet i nutid om fortiden.

Rammefortælling: Indleder i en anden tid, og fortæller noget om fortiden.

Stilen: Skriftlighed( mundtlige træk i dialogerne).

mandag den 9. januar 2012

Fortæller stil

Fortælleren i Romanen er en jeg-fortæller. Fordi fortæller er eksplicit, ved vi blandt andet at jeg-fortælleren hedder Birgitte. I det hele taget det, at det er en jeg-fortæller, fortæller os også, at det ikke er en alt vidende fortæller, men en fortæller med en begrænset synsvinkel. Det gør at man bedre kan sætte sig ind i hendes univers, da det er det samme som vores dagligdag, men også at man skal være opmærksom på, at det kun er hendes syn på tingene, der kommer til kende.

Romanen er fortalt, som en rammefortælling. Det ses i første linje, hvor jeg-fortælleren siger "Det første jeg tænker på, er sne. Men det jeg vil fortælle dig, begynder i en helt anden tid." hvorefter hun forsætter romanen, lidt uventet, i nutid. At hun fortæller hele det handlingsforløb, som forgik i fortiden, i nutid, gør at man bliver mere spændt, da men har en følelse af at slutningen endnu er ukendt, hvorimod at man ville føle at slutningen allerede var kendt, hvis handlingsforløbet var skrevet i datid.


Det første jeg tænker på om fortælleren

Om fortælleren: 


Bogen er en rammefortælling og fortælleren er eksplicit. 
Bogen er skrevet så modtageren også er eksplicit, fordi at hun starter med at skrive; "men det jeg vil fortælle dig, begynder i en helt anden tid". 


Bogen er både skrevet skriftligt og mundtligt, på den måde at der er lange og beskrivende sætninger men også direkte tale og små adjektiver. 
Fortælleren bruger masser af billedsprog og det ser man fx da hun er på vej til præstegården.


KÆRLIG HILSEN LUNA & MALINA  

NYT STOF

hej kære læsere
så er vi gået igang med, at læse romanen: "Det første jeg tænker på" indtil videre - positivt.
For at i læsere, også er med, giver vi jer en lille update.

Romanen fortælles som en jeg-fortæller, 'Birgitte'. fortælleren er explicit, hvilket betyder at fortælleren optræder i teksten.
Romanen er skrevet i skriftlig tale. talesproget er korrekt, der er grammatisk korrekthed og der forekommer billedsprog.
Romanen er også en lille smule mundtlig, da der er replikker.
Romanen fortælles i nutid.
Romanen er sat op med ramme fortælling. 'Birgitte' begynder i starten, af historien med, at fortælle i nutid, derefter begynder hun hurtigt, at fortælle om noget der er sket derfor går hun tilbage datid, men fortæller stadig i nutid.


ha' det godt. Adios amigos /amigas.

Det første jeg tænker på

Fortælleren Birgitte er en jeg-fortæller, det ser vi bl.a. i den første sætning fra bogen: "Det første jeg tænker, er sne." Da vi ved hvem fortælleren er -Birgitte, og hun optræder i historien, er hun altså en eksplicit-fortæller. Som jeg-fortæller ved hun alt, f.eks. hvad de andre personer i romanen tænker og føler, og derfor hører og ser vi kun fra hendes synsvinkel.
Hun springer meget i tiden eks. på første side "Det første jeg tænker på, er sne. Men det jeg vil fortælle, begynder i en helt anden tid." Derefter begynder hun at fortælle noget, som er sket i hendes liv førhen. Hun indleder altså i en anden tid, end den hun er i. Men alligevel fortæller hun historien i nutid, selvom det er datid, og dette kaldes en rammefortælling.

-Sabrina og Maria
Det er en 1. persons fortællings historie hvor man ser hele historien fra en persons vinkel altså Birgittes. Fortælleren fortæller meget eksplicit, derfor er det nemt at forstå hendes tanker og handlinger, det er også nemmere at forstå andres handlinger, da Birgitte giver information om personens fortid. Der er flashbacks i fortællingen der beskriver fortid som er relevant for nutiden og for læserens forståelse. Stilen er meget mundtlig og personlig, man for karakterens følelser at vide. 

Vingummisøren & glostedmaaaayn

Skrivestil!

Det er en "jeg-fortæller" fordi hun siger jeg er på vej til Hvirum.
Hun er eksplicit fordi hun er begitte som optræder i teksten.
Tiden er nutid. Hun fortæller i nutid
Det er en "rammefortælling" eks. indledning på side 7.

Sproget!

Hun bruger fyldige beskrivelser og masser af billedsprog.
Modtageren er unge i alderen af 15-30 år!
Der er en ligevægt mellen parataktiske og hypotaktiske sætninger!

Seeeeeees egå'!

Forfatter halløj :)

Forfatteren hedder Ida Jessen.
Hun er i 30'erne, hun har skrevet novellen "Det første jeg tænker på".
Vi at forsøgs kanin 307 lægeligt er af det kvindelige køn.

Nikolaj, Willian og Alex :)

Asger og Jesper


Fortællertypen er i 1. person, altså jeg-fortæller. Det første vi tænker på, når vi hører Birgittes historie er, at hun starter med at fortælle i nutiden, men efter første sætning skifter hun til at fortælle om fortiden. Dog stadig i nutidsform. Vi synes, den er fortalt meget detaljeret af en historie, da vi ikke kommer ret langt frem i historien i forhold til hvor meget vi læser.
Fortællertype og stil

Fortælleren er en jeg-fortæller. Fortælleren/hovedpersonen hedder Birgitte, og hun fortæller meget som skriftsprog, men også talesprog, ved fx direkte tale.
Inden hun kommer hen til sin veninde fortæller hun hovedsageligt med skriftsprog.
Den er skrevet grammatisk korrekt, der er lange beskrivelser, lange sætninger, og hun bruger billedsprog.
Fortæller + Type: Fortællertypen er eksplicit, da fortælleren er synlig i historien.
Fortælleren er hovedpersonen Birgitte.
Fortæller + Stil: Romanen er fortalt i nutid, men tager udgangspunkt i fortiden - Hvilket man får af vide i starten af romanen: " Det første jeg tænker på er sne. Men det jeg vil fortælle, begynder i en helt anden tid". Dette har den effekt, at læseren bliver interesseret, og draget ind i historien da fortælleren allerede ved slutningen på 'historien'.
Ida Jessen fortæller historien fra start til slut uden at afsløre slutningen - hun fortæller historien præcis som hun følte den dengang. Det er hendes syn og følelser der bliver beskrevet - ikke andres.
Handlingen og bekymringerne/problemstillingerne (indtil videre) er meget godt beskrevet + de er forståelige, da de er realistiske.


Bodil & Marie - Vores tanker om fortælleren

Fortællertype og stil

I historien er der ' jeg fortæller', fortalt i nutid, men om fortid (Forvirrende ikke?).
Det gør at historien fanger en mere og det giver en bedre indlevelse.
Ved at hovedrollen selv fortæller historien imens det foregår, gør det at man får fornemmelsen af, at hovedrollen (Birgitte) ikke ved hvad der kommer til at ske (Hvilken hun jo egentligt gør, fordi hun fortæller om fortiden).

Historien er skrevet grammatisk korrekt, men skrevet så hovedrollen selv fortæller mundtligt. Der er forklaringer, detaljer og billedsprog som er med til at beskrive atmosfæren i historien.


Det første jeg tænker på! Malthe ost og Emil...


det starter med at hun taler til læseren og ud for det kan vi gå ud fra at hun også taler til læseren til sidst i historien... (selvfølgelig uden at have læst slutningen... det må man aldrig gøre... regel nummer 2... kan du så forstå det Marianne!) og det gør det til en rammefortælling. Hvilket betyder der er en ramme rundt om den egentlige historie.

forfatteren tiltaler hovedpersonen i 1. person, altså "jeg" person.

Det første jeg tænker på


Fortælleren - det er en jeg fortæller.
- vi synes hun springer meget i tiden, først fortæller hun hvad der sker " lige nu "
og så bagefter fortæller hun om fortiden. Som som et slags flash back

Vi mener stilen er skriftlig, da der er mange billede spro g(fx en lang buttet arm = metafor = besjæling), lange sætninger, og fyldige beskrivelser (fx. hun beskriver hvordan vejen ud til Lisa er.). der er også en del forklaringer (en kort forklaring ville være hvordan hendes værelse ser ud, og hvordan Lisa's hus ser ud)

dog synes vi også at der bliver ført dialog, hvilket høre under mundtlighed. (Lisa, Birgitte, Manne snakker/ føre dialog)

- Lavet af Stine Kirkegaard Eriksen & Katrine Simone.

lørdag den 7. januar 2012

Gode betragtninger!

Kære 1dm!


Tak for jeres gode og til tider ligefrem skarpsindige betragtninger og indtryk. I har allerede nu sporet jer godt ind på temaer, stil og stemning - og nogle af jer har endda berørt fortællertypen og de konsekvenser, som valget af fortællertype har for tolkningen af teksten! Godt gået. Bogens langsomhed skræmmer nogle, andre virker den tiltrækkende på.

Det første, jeg tænker på, er, at I bliver en god klasse at læse denne bog med!
Helene

fredag den 6. januar 2012

Max og Sabrina


Det første jeg tænker på
Ida Jessen

Mit indtryk af de første par sider er at det er et smukt og roligt miljø hun befinder sig i, men når hun køre ind i byen møder hun en mørkere stemning, da husene virker fattig og kun sat op for hård vind.
Mine forventninger for bogen er at den har nogle grusomme og triste vendinger. Hvilke gør historien meget mere interessant.
Historien starter med at fortælle os at det første hovedpersonen tænker på er sne. Dette kunne have forbindelser i død eller depression, mørke tider eller børns uvidenhed, i at de fleste børn ser sne som glæde og sjov, hvor der også er mange voksne der synes at det er en skam.  

Det første jeg tænker på

Forventninger - indtryk (det første jeg tænker på) Katrine Simone & Stine Kirkegaard Eriksen

- Meget natur

Mange beskrivelser

- Der er/kommer mange billede sprog

- Den bliver mere og mere spændene

Man får alt af vide i denne roman altså alle de små ting der sker, er også nedskrevet, man får rigtig mange små beskrivelser. Både om natur, og vejbeskrivelser mm.

Det gør romanen bliver lang, men til gengæld får man det hele med.

Jeg mangler lidt den røde tråd, som får teksten til at hænge sammen.

Det første jeg tænker på, er Lea og Luna :-)

”Det første jeg tænker på” Af Luna og Lea

Man følger Lisa gennem en kørertur mod en præstegård til sin veninde Birgitte. Bogen er skrevet meget beskrivende og skrevet med billedsprog, idet man hører om hele hendes tur med landskaber, dyr og huse hen til præstegården, hvor hendes veninde Birgitte, som omhyggeligt har fortalt hende hvor hun skal køre hen. Det er sommer, men hun tænker på sne. Bogen virker forholdsvis ny, og sproget er ikke skrevet gammeldags.
Det virker lidt for os som om, at hun egentlig ikke helt ville besøge Birgitte og hendes børn, for da hun kører ind i indkørslen, ser hun den lille pige, og er ved at vende om, lige inden Lisa råber efter hende. Birgitte må være en præst, og en gammel barndoms veninde, men det virker som om, at noget er helt forandret mellem dem. 
Svært at finde ud af hvad romanen handler om. Der er mange beskrivelser, som forvirrer.
Historien starter meget ligepå, og jeg har svært ved at følge med. Jeg tror det er en roman jeg
skal læse nogle gange.
Men man bliver langsomt fanget, når der begynder at ske noget i historien. Da hun komme ud til Lise begynder man at kunne følge med.

Forventninger til - Det første jeg tænker på.

Vores forventninger til romanen:
Den er fyldt med mange detaljer, som giver gode indtryk og en dejlig form for indlevelse. Vi forventer ikke det store drama senere hen, fordi romanen har et hyggeligt og hjemligt miljø.


Samtidig virker historien meget langtrukken pga. de mange detaljer som får os til at glemme handlingens "røde tråd".


Vi glæder os til, at læse romanen. 


Knuzz Malina, Katrine & Trine

Det første jeg tænker på - Ida Jessen 2005

Sproget: Let læseligt. Sproget er meget beskrivende og fyldt med overskud til at give et overblik over miljø og natur.

Idet sproget er så analyserende og beskrivende giver det læseren en god forståelse, og historien bliver dermed meget autentisk.

Råd: Min første tanke er, at jeg har brug for lidt handling, så man bliver trukket ind i fortællingen lidt hurtigere - så man ikke når at tabe tråden.

Forventninger til handling: Jeg forventer at der kommer et sted i romanen, hvor man mærker spænding, og vi når til punktet: ”Point of no return”. Fortælleren kunne blive uvenner med Lisa, da hun ikke føler sig velkommen, da de begge har forandret sig så meget. Lisa har nemlig både fået børn og stiftet en familie i Peterslund.

Det første jeg tænker på af Ida Jessen, 2005

Det første der fangede mig var hendes
meget sørgelige stemme, og den måde hun fortalte på.
Det gav en følelse af, at der ikke var tegn på noget godt.
Dét at hun fortalte om, at hun havde glemt beskrivelsen til præste-
gården i Peterslund, og at hun kørte forkert mod Hvium, lød helt
uoverskueligt for hende.
Jeg kunne forestille mig, at bogen kunne være sørgelig,
at hun har det besværligt og der måske er noget der er svært for hende.
Miljøet og stederne er meget detaljeret og godt beskrevet.
Den måde hun udtrykker sig på, giver en god og spændende indlevelse, samt
en forventning om, at der kommer til at ske et eller andet.

Det første jeg tænker på -Bodil Færch. Forventninger.

Det første jeg tænker på.

- -Ida Jessen

Mine forventninger: Efter hvad jeg har hørt indtil videre kan jeg sige, at det ikke lige er den genre som interesserer mig mest. Jeg synes at teksten gik meget i detaljer, hvilken egentlig var rigtig godt, men også kan blive kedeligt hvis handlingen ikke kommer hurtigt igang.

Jeg meget forvirret over, hvad handlingen gik ud på. Det er nok noget med to gamle venner som mødes efter lang tid. Jeg forventer at der kommer noget mere spænding i handlingen som gør at jeg kan blive mere fanget af at skulle læse den. Jeg håber også på at bogen har et godt budskab og en handling som at jeg skal tænke over og som jeg vil huske.

Det første jeg tænker på, når jeg hører starten af "Det første jeg tænker på"

Med den korte indledning har jeg en fornemmelse af, at genren er meget beskrivende. Jeg-fortælleren beskriver sine omgivelser meget nøjagtigt, især naturen lader til at fascinere hende. Jeg kunne godt forestille mig, at de mange beskrivelser afspejler eller symbolisere nogle personer i romanen, handlinger eller følelser.

Naturen, tror jeg, får en central rolle. Jeg kunne godt forestille mig, at den udspiller sig meget i naturen, eller at problemstillingen i historien omhandler naturen.

Det at det er to gamle veninder, som mødes efter mange år, tror jeg vil blive det centrale i romanen. I mit hoved ser jeg for mig, at de bliver uvenner. De har måske ikke de samme forventninger til hinanden, har måske ikke det samme forhold, som da de var mindre og de bliver måske "skuffede" over at det ikke var, som de forventede. Dette kunne være problemstillingen i romanen.

Dog har jeg også på fornemmelsen at noget helt uventet kan komme op. Det kan enten bringe splid mellem de to veninder eller knytte dem sammen.

Grunden til at de to veninder netop mødes nu, kunne være fordi at noget, måske en hemmelighed, veninderne har i fællesskab, fra fortiden er dukket op igen og blevet aktuel. Igen om det bringer dem tættere eller længere væk fra hinanden, ved jeg ikke.

Når man læser romanen, tror jeg, man skal være opmærksom på, at man kun hører historien fra en side, og måske skal huske også at tænke over, i hvilken grad at beskrivelser er farvet af jeg-personen.

Jeg har, baseret på mine tidligere erfaringer, ikke en god erfaring med at læse romaner med meget detaljerede beskrivelser. De bliver "tunge at læse", og man kører død. Dog tror jeg også på, at det kan virke anderledes og enormt fangende. Så jeg er spændt på at se hvilken "grøft" at den ligger i.

af malthe ost og jespermis


Vi mener, at historien er meget beskrivende. Vi synes måske, at den er lidt for detaljeret her i starten, da vi ikke kommer så langt frem i historien, men at vi bare hører om, at hun skal finde vej til præstegården.
Historien er fortalt i 1. person.

Vi mener, at at den er alt for passiv i starten, og at man derfor kører lidt død, inden man når til den egentlige handling. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi forventer en dårlig handling, men blot at man, som vi sagde, kører lidt død.

Det første vi tænker på, når vi hører det er et lidt dødt miljø, da vi får et meget beskrivende billede. Måske at det foregår i en lille landsby. Vi tænker også, at da hun ankommer til præstegården, har hun lidt fortrudt, da hun overvejer, at gå ud til bilen igen. Hun er måske ikke ligeså glad for at se Lisa, som Lisa er for at se Birgitte.

"Det første jeg tænker på" Asger og Emil


En dejlig og hyggelig historie - indtil videre. Den umiddelbare idyl markerer at der snart sker noget dårligt. Det kan ikke blive ved sådan i en hel roman! Men miljøet er godt beskrevet og detaljeret. Vi vurdere enten er "stilen lagt" eller også sker der snart noget ACTION!

Vi kommer til at tænke på: udkants-danmark, Bedsteforældre, Landlig idyl, sommer, bondegårde, nord Jylland, gamle veninder (der ikke har set hinanden i lang tid).

Hovedpersonen: voksen og selvstændig dame, Ikke gammel, glad for dyr (heste), opmærksom (på RIGTIG mange ting), ser skraldergodt ud, strålende.


-Asger og Emil

onsdag den 4. januar 2012

Det første jeg tænker på

Her skal vi skrive om alle de indtryk, romanen giver os!


Analyser, fortolkninger, beskrivelser af figurer, tid og miljø, stil og meget mere!