Hun har meget lys
hud, lyst hår og briller.
Jeg har fået et
indtryk af, at hun ikke er ligefremt smuk, men der alligevel er noget ved
hendes person og hendes udstråling, der gør, at mænd ser hende tiltrækkende.
Hun har en meget
smuk mand. Hun holder af fællesskab og hun tror på den gode i mennesker. Det er
også derfor, hun er blevet præst.
Hun har et glimt i
øjnene og en livsgnist.
Hun er rigtig god
til at beherske sig, måske for god efter min mening. Det er godt af have lidt
situationsfornemmelse, men det kan også blive for meget, hvis hun bliver ved
med at tage alting til sig. Og det er også det, man ser i romanen. Hun skriver
sin fortvivlelse ud.
Efter hun mister et
barn bliver hendes opførelse meget ustabil, i modsætning til Frederiks. Hendes
humør svinger så voldsomt, at hun endda nogle gange besvimer.
Hun blev groft
mobbet af sine brødre, da hun var mindre, misbrugt er endda også sandsynligt.
Hun bygger meget af
sine holdninger på sin religion, fx vil hun være i stand til at tilgive hvad
som helst, hvis folk undskylder til hende. Til gengæld kan hun ikke komme
videre i sti liv, med mindre de siger undskyld (gælder kun det med Gustav)

HVORDAN BESKRIVE IDA SINE PERSONER?
Man hører ikke meget
af, hvad de siger. Hun beskriver ikke kun personerne, så man skal gætte det
hele selv. Hun skriver også nogle konkrete ting omkring dem, hvor hun fx slår
nogle af deres følelser fast. Personerne bliver præsenteret fra Birgittes synspunkt,
så det er Birgittes holdninger, der tæller