1 - Hvor tæt knyttet er du som person, væremåde osv. Til Birgitte i din historie?
2 - Er hvium det PURE opspind, eller har byen mere eller mindre forbindelse til en virkelig dansk by?
3 - Hvorfor har du valgt der skal være en "gnist" mellem Frederik og Birgitte?
4 - Da du havde skrevet bogen, endte du så op med at have de budskaber / temaer, du originalt havde tænkt på (eller nogle andre)?
5 - Da du skrev bogen, blev du påvirket af stemningen du satte i den. Påvirkede den lidt dystre stemning i bogen dig, i det virkelige liv, mens du skrev den.
6 - Hvad grunder valget af den deprimerende stemning i?
11. 1. Er romanen baseret på personlige hændelser?
2. 2. Hvor lang tid tog det dig at skrive bogen?
3. 3. Synes du selv at det er en ulempe eller en fordel at Lisa og Birgitte er så forskellige, når Lisa mister sin søn?
4. 4. Hvorfor valgte du at lave en så dyster og trist roman?
5. 5. Bliver Birgitte hos Lisa, i så lang tid, fordi Frederik også er der? Ville hun blive hvis han ikke var der?
Dot Grotrheim, navnet betyder huset af sten. Hun er en lille spirrevip med store øjne. Hendes ben er tynde som tændstikker og man skulle næsten tro at hun kunne knækkes så let som ingenting. Hun er ikke en person som man forventer bander, men det gør hun.
Hun var invalidepensionist efter at have brækket ryggen efter et fald ned ad en trappe. Førhen var hun gymnasielærer på katedralskolen og underviste i dansk i mange år.
Hun besøger aldrig Hvium og er ikke så god til børn, dog sender hun altid brev, med 100 kroner, til Lisa til jul og fødselsdage.
Hun er klædt i en mørk blommefarvet spadseredragt, blommefarvet ruskindsbøllehat, med bred skygge, blommefarvet ruskindssko og solbriller.
Hun er Frederiks mor. Lisa mødte hende for 15 år siden til en sammenkomst af en slags.
Lisa er en pige. Hun er meget stædig og vil ikke have hjælp til at lave talen. Hun er næsten ved at bryde sammen af sorg. Hun er meget inde i sig selv og tager ikke imod hjælp fra sine kollegaer. Meget stresset og presset. "Lisa fortæller aldrig noget" hun er meget indelukket og vil ikke være social med andre folk. Hendes søn er død og det spiller nok en stor rolle i at hun ikke vil være social. Hun er naiv. Hun siger ikke meget og holder sig meget diskret fordi hun bare vil tænke over tingene. Hun vil ikke vise til folk at hun har det dårligt. Hun vil virke som om hun er ligesom før.
Dot Grotrheim er Frederiks mor. Førhen hed hun Elisabeth, men skiftede senere navn til Dot.
Hun kommer ind i kirken, som en af de sidste, iført en mørk blommefarvet spadseredragt, blommefarvede russkindsko og en blommefarvet russkinds bøllehat med bred skygge. Hun tager sine solbriller af, men beholder hatten på under hele begravelsen.
Hun bor i Århus. Man får et indtryk af, at hun er en fin dame, som går op i sig selv, og kun bevæger sig ud på landet til sin familie, hvis hun virkelig er tvunget til det. Men omvendt fortæller Birgitte, at hun engang blev inviteret hjem til hende i hendes lejlighed med en blå londonsofa, med et ottebenet, rundt sofabord i mahogni. Men vinduerne var snavsede og hendes mad er tørt. Hvis hun var en meget ordentlig dame, ville hendes hjem højst sandsynligt være pinligt rent. Måske viser det, at hun på sit ydre gerne vil udstråle en fin dame med styr på tingene, men inderst inde er hun ikke så fin og ordentlig, som hun gerne vil signalerer.
Hun er en blanding af ’direkte’ og ’indirekte’ da man får meget at vide omkring hendes tøj, men omvendt hører vi alligevel ikke så meget om hende. Men hun er´’Individualiserende’ da hun er beskrevet. Der står ikke bare ’så kom Dort.’ Der er en mere detaljeret beskrivelse over hende.
Hun virker som om hun er lidt smålig, eller måske bare ligeglad
Hun gør ikke rent og hun tænker ikke over hvordan hendes hjem ser ud,
Eller hvad hun servere for gæsterne, for det er også middelmådigt.
Hun kan være alkoholiker, eller bare meget glad for en sjus
Hun er meget tynd, men med rigtig stærke hænder, og så bor hun et sted der bliver kaldt "huset af sten"
Hun kan i hvert fald ikke lide, at Lisa er blevet præst, hun er faktisk direkte imod det, hun mener at det er
Et selvgodt og indskrænket folkefærd.
Dot er invalids pensionist efter et hårdt fald, hun havde i sine tidligere år været gymnasielære og undervist
På en katedralskole . Hun har altid været en rigtig omsorgsfuld mor over for Frederik.
Men hun var alene mor, så det var begrænset hvad han fik af goder.
Hun kommer bare aldrig og besøger Lisa, og Frederik (Marie, og Gustav) i stedet så sender hun en check på 100 kr.
til de forskellige højtidligheder, og beder Lisa om at skrive et kort, for hun er ikke god til børn
Hun virker meget fordomsfuld
Generelt er det skrevet indirekte..
Af Katrine Simone
PERSONKARAKTERISTIK AF DOT
Har en lille, tør elegante skikkelse. Tynd hud på hænderne. Er en lille spirrevip. Hun har store øjne. Ben tynde som tændstikker, lille fin rynket mund. Hun har klare og intelligente øjne
Mørk blomsterfarvet spadseredragt, blommefarvede ruskindssko og en blommefarvet ruskindsbøllehat med en meget bred skygge. Solbriller.
Hun var invalidepensionist efter et fald ned af en trappe, hvor hun brækkede ryggen. Hun havde været gymnasielærer og undervist på katedralskolen i dansk i mange år.
Mor til Frederik. Gustavs mormor.
Hun er en smule gammeldags og fordomsfuld. Kan slet ikke stå hvorfor Lisa hun valgte at uddanne sig til præst. Det er et selvgodt og indskrænket folkefærd, der kun tænker på at brillere. Hun er en meget beslutsom ældre dame, der ved hvad hun vil. Dette fortæller hun også selv da hun vælger at tale om sig selv til hendes barnebarns begravelse (selvomtaget, svært ved at se sorgen i øjnene). Hun fortæller at hendes rigtige navn var Elisabeth. Men hun nægtede simpelthen at adlyde, hvis folk kaldte hende dette. Hun var ikke mere end et år gammelt, da hun fik ændret sit fornavn. Dot skulle have et let og springsk over sig. Hun var meget smidig som lille. - Men der var ingen der lagde mærke til hende.
Jeg fortolker: Hun er meget sin egen person. Usympatisk indtryk af hende. Hun kommer op i blommefarvet tøj til hendes barnebarns begravelse.
Hun er for fin og (egoistisk) til at kunne sidde på de resterende pladser i kirken. Hun er inderst inde jaloux over hendes søn fik et liv, og hun ikke gjorde. Hendes liv, hendes fortid, hendes drømme fik hun ikke levet ud, pga. hendes ulykke.
Hun hentyder til at der ikke var nogle der lagde mærke til hende som lille, måske derfor hun er blevet som hun er nu. Heller ikke kan udvise sorg eller glæde overfor andre.
De følelser der dominerer, er tvetydige. Hun virker som en snaksalig ældre kvinde - men hendes undertone af hvad hun siger, understreger hendes følelser, som er bitre.
Hun udviser ikke sorg, som man andre mennesker ville gøre, i den situation, som hun er præsenteret i, i romanen. Hun er menneskesky men stadig viljestærk på hendes helt egen facon.
Navnet dot: Huset af sten
Indre:
Hun er ødelagt, selvfølgelig fordi hendes søn lige er død. Hun har lukket sig helt ind i sig selv og er svær at tale med. Hun er kun fokuseret på at skrive begravelsestalen til begravelsen. Hun sidder med ansigtet i hænderne inde på sit værelse. De opfordre hende til at få en anden til at skrive talen, de synes at det bliver for meget for hende, men hun er stædig og skriver den selv. Da Marie spørger hende, taler hun med en bristefærdig stemme - altså hun er på grådens rand. Til begravelsen er hun tavs og gør sig ikke bemærket før gudstjenesten. Hun sidder alene bag korbuen og venter. Hun opfører sig også underligt lige inden gudstjeneste da hun er oppe med nogle ændringer til organisterne. Hun løber underligt ned ad trapperne så præstekjolen svinger. Under selve gudstjenesten er hun ”professionel” og opfører sig som hun plejer.
Ydre:
Hun går rank som et lys rundt i huset mens hun forbereder til begravelsestalen".
Lisa er en meget stædig og viljefast person. På side 95 linje 11, ser man det tydeligt, da hun insistere på at skrive Gustavs begravelses tale selv. Here ses det også at hun lukker sig inde i sig selv. Både ved det at hun ikke giver nogen videre begrundelse for at ville gøre det selv, men også det symbolske i at hun lukker sig inde på sit arbejdsværelse og skriver det. Det ses også på side 95 linje 23-24, hvor hun er ved at bryde sammen da Marie spørger hvad hun laver. Det at hun gemmer sig i kirken på dagen, hvor han skal begraves, ser jeg også som et tydeligt tegn på at hun lukker sig inde i sig selv.
Lisa er også meget selvcentreret. I sit arbejde med at skrive prædikenen ænser hun ikke andre ind sig selv, ikke engang sin egen familie. Omstændighederne taget i betragtning, kan det selvfølgelig godt være hendes måde at reagere på, da hun ellers tænker meget på andre, som fro eksempel da hun udlader at udlevere Manne til Birgitte, dog tror jeg at det er hendes sandekarakter der kommer frem i hende netop der.
Jeg kunne godt forestille mig at Lisa føler at hun har nogle ting at skulle leve op til. Det kan også være en af grundene til at hun lukker sig inde i sig selv. Side 102 linje 17-25, hvor hun kommer med en rettelse til pianisten, lige inden folk kom, hvor hun løber væk i gråd, siger mig at hun ikke vil ses grædende, og det kunne være fordi at hun har nogle forventninger at leve op til. Det kan måske tænkes at mange ser op til hende.
Dot er lidt halvgammel dame. Muligvis gråt hår. Hun er rigtig tynd er beskrevet som en dame man næsten kan brække midt over. Meget stram i ansigtet og er beskrevet som en meget pæn dame.
Hendes miljø virker meget ensom, fordi der står hun ikke besøger præstegården så tit. Dot virker heller ikke som en person der kan opretholde et godt socialt liv. Dot har en søn, der hedder Frederik, men det virker som om hendes mand er smuttet. Hun har været gymnasielærer og har undervist på katedralskolen. Birgitte beskriver hende som en der ikke burde have det job, og sætter spørgsmålstegn ved om Dot kunne klare at være enlig mor til Frederik og klare jobbet.
Hun er invalidpensioneret, fordi hun engang faldt ned ad en trappe. Det virker som om Dot har haft lettere dage end dem hun har nu. Det var sikkert før hun blev invalidpensioneret. Hun har også formået at opdrage Frederik godt virker det som om.
Hendes indre virker meget stram. Er en meget bestemt dame, der har sine meninger og det virker ikke som om man kan påvirke hende overhovedet. Hun er meget fru heiersen agtig. Hun drikker meget bitter te og er i det hele taget bitter. Hun ligger i hvertfald ikke skjul på at hun ikke kan lide Lisa.
Dot er en ældre kvinde. Hun har muligvis gråt hår. Hun er meget tynd, og beskrevet som om, hun næsten kan brække midt over. Dot er meget stram i ansigtet, men er ellers beskrevet som en meget pæn dame.
Jeg mener, at hun er meget ensom, da hun næsten aldrig besøger præstegården eller nogle andre. Det virker ikke som om, at hun er så god socialt. Hun har en søn, som hedder Frederik, og man hører ikke noget om, at hun har en mand, så jeg tænker, at hun muligvis er enke.
Dot er tidligere gymnasielærer på katedralskolen, og Birgitte kunne slet ikke forestille sig Dot som både enlig mor til Frederik og ung lærer.
Hun er senere hen blevet invalidepensionist, da hun engang faldt ned ad en trappe og brækkede ryggen.
Hun virker også generelt meget fast og bestemt og stram i betrækket, da hun under Gustavs begravelse ikke rører sig og ikke engang sin hat, tager hun af. Som jeg sagde, virker hun heller ikke som en, der er godt fungerende socialt. Hun kommer aldrig på besøg i Hvium, og til jul sender hun bare børnene en check uden selv at dukke op.
På denne pågældende side er der i starten meget prototypiske ord og basisniveauord benyttet - midten af siden forklarer Birgitte om hendes frustrerende nætter - hvor brugen af ord bliver mere symbol ladet.
Overvægt af prototypiske ord: Fremoverludende, foreteelser, forpjuskede. "Hendes lange, smalle ansigt er mut"
Neutrale adjektiver: Rigtig, tynde luft, nye, normalt,
Symboler - ladet eller ikke ladet?: Stortset alt hvad Birgitte fortæller kan der tolkes på. Hendes ord og sætninger er som en spændingskurve, der langsomt bliver bygget op.
Korte og lange sætninger: I starten af hendes fortælling (starten af kapitel 10) er der skiften mellem korte og lange sætninger i teksten. Hovedsætninger og ledsætninger. "For tiden er jeg altid på vagt. Om natten er min søvn tynd og fyldt af kaotiske drømmefragmenter, der både rækker bagud til dagen der gik og fremad til den der vil komme."
Når hun blander sine tanker og en direkte samtale i bogen, bliver sætningerne meget lange, med mange ledsætninger.
Klicheer:
Samlet set mener jeg at stilen er påfaldende og ikke er en neutral stil = nulpunkt
