Lisa er en meget stædig og viljefast person. På side 95 linje 11, ser man det tydeligt, da hun insistere på at skrive Gustavs begravelses tale selv. Here ses det også at hun lukker sig inde i sig selv. Både ved det at hun ikke giver nogen videre begrundelse for at ville gøre det selv, men også det symbolske i at hun lukker sig inde på sit arbejdsværelse og skriver det. Det ses også på side 95 linje 23-24, hvor hun er ved at bryde sammen da Marie spørger hvad hun laver. Det at hun gemmer sig i kirken på dagen, hvor han skal begraves, ser jeg også som et tydeligt tegn på at hun lukker sig inde i sig selv.
Lisa er også meget selvcentreret. I sit arbejde med at skrive prædikenen ænser hun ikke andre ind sig selv, ikke engang sin egen familie. Omstændighederne taget i betragtning, kan det selvfølgelig godt være hendes måde at reagere på, da hun ellers tænker meget på andre, som fro eksempel da hun udlader at udlevere Manne til Birgitte, dog tror jeg at det er hendes sandekarakter der kommer frem i hende netop der.
Jeg kunne godt forestille mig at Lisa føler at hun har nogle ting at skulle leve op til. Det kan også være en af grundene til at hun lukker sig inde i sig selv. Side 102 linje 17-25, hvor hun kommer med en rettelse til pianisten, lige inden folk kom, hvor hun løber væk i gråd, siger mig at hun ikke vil ses grædende, og det kunne være fordi at hun har nogle forventninger at leve op til. Det kan måske tænkes at mange ser op til hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar