Med den korte indledning har jeg en fornemmelse af, at genren er meget beskrivende. Jeg-fortælleren beskriver sine omgivelser meget nøjagtigt, især naturen lader til at fascinere hende. Jeg kunne godt forestille mig, at de mange beskrivelser afspejler eller symbolisere nogle personer i romanen, handlinger eller følelser.
Naturen, tror jeg, får en central rolle. Jeg kunne godt forestille mig, at den udspiller sig meget i naturen, eller at problemstillingen i historien omhandler naturen.
Det at det er to gamle veninder, som mødes efter mange år, tror jeg vil blive det centrale i romanen. I mit hoved ser jeg for mig, at de bliver uvenner. De har måske ikke de samme forventninger til hinanden, har måske ikke det samme forhold, som da de var mindre og de bliver måske "skuffede" over at det ikke var, som de forventede. Dette kunne være problemstillingen i romanen.
Dog har jeg også på fornemmelsen at noget helt uventet kan komme op. Det kan enten bringe splid mellem de to veninder eller knytte dem sammen.
Grunden til at de to veninder netop mødes nu, kunne være fordi at noget, måske en hemmelighed, veninderne har i fællesskab, fra fortiden er dukket op igen og blevet aktuel. Igen om det bringer dem tættere eller længere væk fra hinanden, ved jeg ikke.
Når man læser romanen, tror jeg, man skal være opmærksom på, at man kun hører historien fra en side, og måske skal huske også at tænke over, i hvilken grad at beskrivelser er farvet af jeg-personen.
Jeg har, baseret på mine tidligere erfaringer, ikke en god erfaring med at læse romaner med meget detaljerede beskrivelser. De bliver "tunge at læse", og man kører død. Dog tror jeg også på, at det kan virke anderledes og enormt fangende. Så jeg er spændt på at se hvilken "grøft" at den ligger i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar