Det første jeg tænker på

Fortælleren Birgitte er en jeg-fortæller, det ser vi bl.a. i den første sætning fra bogen: "Det første jeg tænker, er sne." Da vi ved hvem fortælleren er -Birgitte, og hun optræder i historien, er hun altså en eksplicit-fortæller. Som jeg-fortæller ved hun alt, f.eks. hvad de andre personer i romanen tænker og føler, og derfor hører og ser vi kun fra hendes synsvinkel.
Hun springer meget i tiden eks. på første side "Det første jeg tænker på, er sne. Men det jeg vil fortælle, begynder i en helt anden tid." Derefter begynder hun at fortælle noget, som er sket i hendes liv førhen. Hun indleder altså i en anden tid, end den hun er i. Men alligevel fortæller hun historien i nutid, selvom det er datid, og dette kaldes en rammefortælling.

-Sabrina og Maria