fredag den 6. januar 2012

Max og Sabrina


Det første jeg tænker på
Ida Jessen

Mit indtryk af de første par sider er at det er et smukt og roligt miljø hun befinder sig i, men når hun køre ind i byen møder hun en mørkere stemning, da husene virker fattig og kun sat op for hård vind.
Mine forventninger for bogen er at den har nogle grusomme og triste vendinger. Hvilke gør historien meget mere interessant.
Historien starter med at fortælle os at det første hovedpersonen tænker på er sne. Dette kunne have forbindelser i død eller depression, mørke tider eller børns uvidenhed, i at de fleste børn ser sne som glæde og sjov, hvor der også er mange voksne der synes at det er en skam.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar