Det første jeg tænker på - Ida Jessen

Omskrivning af s. 25-27 - Det første jeg tænker på s. 25-27

Lisa bliver 'jeg' personen og fortæller:

Jeg har været oppe i lang tid, jeg sidder på kontoret og arbejde. Min familie har allerede været oppe i lang tid. Spisebordet er fyldt med efterladenskaber fra morgenmaden, køkkengulvet flyder med legetøj, og Birgitte ligger stadig i sin seng. Jeg har den første gudstjeneste nede i Hvium kl. 9.00. Birgitte bliver vidst hjemme sammen med Frederik og ordner opvasken og rydder op. Efter den første gudstjeneste tager jeg hjem igen. Klokken er lidt i 10. Jeg får overtalt Birgitte til at komme ned til min næste gudstjeneste. Jeg vil gerne have, at hun ser hvad jeg arbejder med. Hun har aldrig hørt min prædiken før, men jeg er meget sikker og god til mit arbejde. Midt i min prædiken fokuserer jeg på Birgitte, hun sidder et stykke nede i kirken på en bænk. Hun sidder stift, og hendes øjne er stivnet mod hendes salmebog. Jeg kaster derefter mit blik på de andre kirkegængere i kirken - 2 bænke foran Birgitte sidder Hans Morten. Hans Morten har altid været til mine gudstjenester.

Der er ikke mange til gudstjenesten, kun 10-15 stykker, men der kommer nok flere næste gang. Efter min prædiken, griber jeg fat i Birgitte og får præsenteret hende for dem der er i kirken. Birgitte siger ikke meget, så derfor snakker og ler jeg som et vandfald. Jeg er godt bekendt med kirkegængerne, så derfor kan jeg spørge dem ind til hvad som helst. Jeg kigger hen på Birgitte hun er frit i gang med at konversere med både organisten, graveren og flere ældre mennesker. Jeg kan se hun også snakker med Ellen, dette kommer nu heller ikke bag på mig.. Jeg tænkte de ville svinge godt i takt.

Hans-Morten begyndte næsten at rose mig som præst og kirken, inden han rigtig nåede at blive præsenteret til Birgitte. Jeg bliver fanget af Hans Mortens blik og ser han holder i Birgittes hånd, og han bliver ved.. Der er en vis spænding imellem Hans Morten og jeg, jeg har aldrig rigtig forstået ham eller hans såkaldte vittigheder eller hentydninger. "Så det er dén lille pige, der gerne vil slå sig ned her hos os i et stykke tid.." Jamen det skal hun da have lov til. Synes jeg. Søde piger kan vi jo ikke få nok af her, vel?". Jeg ved ikke hvad han er ude på med hans skumle blikke og halv-lumre kommentarer.