I historien er der ' jeg fortæller', fortalt i nutid, men om fortid (Forvirrende ikke?).
Det gør at historien fanger en mere og det giver en bedre indlevelse.
Ved at hovedrollen selv fortæller historien imens det foregår, gør det at man får fornemmelsen af, at hovedrollen (Birgitte) ikke ved hvad der kommer til at ske (Hvilken hun jo egentligt gør, fordi hun fortæller om fortiden).
Historien er skrevet grammatisk korrekt, men skrevet så hovedrollen selv fortæller mundtligt. Der er forklaringer, detaljer og billedsprog som er med til at beskrive atmosfæren i historien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar