Fortælleren i Romanen er en jeg-fortæller. Fordi fortæller er eksplicit, ved vi blandt andet at jeg-fortælleren hedder Birgitte. I det hele taget det, at det er en jeg-fortæller, fortæller os også, at det ikke er en alt vidende fortæller, men en fortæller med en begrænset synsvinkel. Det gør at man bedre kan sætte sig ind i hendes univers, da det er det samme som vores dagligdag, men også at man skal være opmærksom på, at det kun er hendes syn på tingene, der kommer til kende.
Romanen er fortalt, som en rammefortælling. Det ses i første linje, hvor jeg-fortælleren siger "Det første jeg tænker på, er sne. Men det jeg vil fortælle dig, begynder i en helt anden tid." hvorefter hun forsætter romanen, lidt uventet, i nutid. At hun fortæller hele det handlingsforløb, som forgik i fortiden, i nutid, gør at man bliver mere spændt, da men har en følelse af at slutningen endnu er ukendt, hvorimod at man ville føle at slutningen allerede var kendt, hvis handlingsforløbet var skrevet i datid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar