Det første der fangede mig var hendes
meget sørgelige stemme, og den måde hun fortalte på.
Det gav en følelse af, at der ikke var tegn på noget godt.
Dét at hun fortalte om, at hun havde glemt beskrivelsen til præste-
gården i Peterslund, og at hun kørte forkert mod Hvium, lød helt
uoverskueligt for hende.
Jeg kunne forestille mig, at bogen kunne være sørgelig,
at hun har det besværligt og der måske er noget der er svært for hende.
Miljøet og stederne er meget detaljeret og godt beskrevet.
Den måde hun udtrykker sig på, giver en god og spændende indlevelse, samt
en forventning om, at der kommer til at ske et eller andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar