Klokken er 7, og der er 2 timer til min første gudstjeneste. Birgitte er ikke stået op endnu men der går ret længe hvis jeg kender hende ret. Frederik sidder bagved en avis inde i stuen, mens morgenbordet står med rester efter vores morgenmad. Jeg sidder inde på kontoret og forbereder det sidste til gudstjenesten.
Birgitte bliver hjemme indtil næste gudtjeneste, hvor jeg kommer hjem og henter hende.
Jeg har gjort meget ud af min prædiken i dag, for at vise Birgitte jeg ikke er den samme som for 25-år siden. Jeg kan se på hende at hun er overrasket, og min prædiken måske ikke lige er hendes smag, hun ser lidt forkert ud i hovedet, men når jeg kigger udover resten af fremmødet i kirken, kan jeg se at det er en succes.
Efter gudstjenesten hiver jeg Birgitte op for at præsentere hende for de kirkegængere der er mødt op i dag. De kirkegængere der er kommet i dag er meget troværdige og omsorgsfulde mennesker, det gør at jeg kan snakke med dem om alle mulige ting. Jeg ligger mærke til at Birgitte er meget fascineret af Ellen, jeg kan se det på hendes kropssprog. De står og snakker sammen, om Gustavs fødselsdag i morgen.
Efter de fleste af kirkegængerne er gået, kommer vores menighedsrådsformand Hans-Morten for at hilse på, Jeg lagde mærke til hans blik under gudstjenesten, det var som om han var stolt af hele situationen.
”Så, det er dén lille pige der gerne vil slå sig ned her hos os i et stykke tid?” siger han uden at slippe grebet om Birgittes hånd. ”Jamen det synes jeg da hun skal have lov til, søde pige kan vi jo aldrig få nok af vel?” Han blinker til mig, men jeg kan ikke lide hans blik, og vælger bare at kigge ned i gulvet, flovt.
Max og Sabrina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar