Omskrivning
af side 25-27 - Lisas synsvinkel
Jeg vågner ved at en
solstråle lander på min kind. Jeg kigger på vækkeuret, og klokken er 05.58. det
ringer lige om 2 minutter. Jeg står op, tager mit tøj på, går ud på
badeværelset og børste tænder, og når lige at komme tilbage, så jeg kan nå at
slukke vækkeuret, inden jeg vækker hele huset.
Der er stille. Om
lidt vågner ungerne, og så starter kaosset. Birgitte er nok ikke stået op
endnu. Hun har nok godt af at sove lidt.
Jeg får lavet en gryde havregrød, og sat det på bordet, lige da ungerne og
Frederik kommer ned i køkkenet.
"Godmorgen!"
"Godmorgen"
"morgen" - svarer de søvnige i kor.
De sætter sig ved
bordet og spiser, mens jeg går ind på kontoret, for at skrive min prædiken for
i dag færdig. Jeg skal derned klokken ni. Og så igen klokken 10.
Birgitte vil gerne med ned i kirken og høre min gudstjeneste. Det gør det lidt
mere spændende. Jeg elsker når folk har lyst til at lytte. Derfor er det et
dejligt job at have. At være præst. Der kommer kun folk i kirken, der har lyst
til at lytte.
Jeg ser ned på Birgitte engang imellem. Hun smiler ikke. Det ser ud som om hun
lytter. Resten af menigheden ser også ud til at være dybt optaget. Jeg elsker
mig job.
Da vi er færdige
lidt i 11, snakker vi lige 5 minutter ude i våbenhuset. De har det alle sammen
godt, og de er så glade for min gudstjeneste, også i dag. Birgitte hilser lidt
på de gamle, og falder i snak med Ellen,
den søde kone.
Men så kommer Hans-Morten hen.
"Så det er dén
lille pige, der gerne vil slå sig ned her hos os et stykke tid? ...Søde piger kan
vi jo ikke få nok af, vel?" Blinker han til mig. Han skal holde sig fra Birgitte.